Spildevandsslam – hvor skal det ende?

20 jun, 2021 | Spildevand

Har du nogensinde undret dig over, hvad der sker med spildevandsslammet fra din bundfældningstank, efter slamsugeren har været forbi? Mange tænker nok ikke over det, men faktisk bliver en stor del af slammet genbrugt. Men det er en løsning, der kan have negative konsekvenser for naturen.

Hvad sker der med slammet?

Når spildevandsslammet bliver hentet, transporteres det til de kommunale renseanlæg. Renseanlæggene producerer omkring 130.000 tons slam om året. Slammet bliver enten brugt til biogas, deponeret eller brugt til jordbrugsformål, det vil sige, at det ender ude på vores marker. Ifølge miljøstyrelsen bliver over 60% af slammet anvendt til jordbrugsformål. 

Det svarer til, at der bliver kørt 213 tons slam ud på markerne om dagen.

Det skal siges, at slammet bliver behandlet, inden det ender på marken, og at slam, som vurderes til at have et for stort indhold af for eksempel tungmetaller, forbrændes eller ender på deponi – og dermed ikke ender på marken.

Hvorfor kan det være et problem?

Spildevandsslam indeholder store mængder organisk stof, fosfor og kvælstof. Det er godt, når man skal gøde jorden, men hvis det bliver udvasket eller ledt ud i vandløb, søer eller havet, så kan det skabe næringsstofforurening. 

I korte træk leder næringsstofforurening til øget algevækst, dårlig vandkvalitet, og i sidste ende kan det forårsage iltsvind og massedød.

Udover organisk stof, fosfor og kvælstof indeholder slam også et bredt udvalg af bakterier, tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer, der i større eller mindre mængder kan have skadelig effekt på planter, dyr og mennesker. Derfor er der også en række krav til behandlingen og spredningen af slam til jordbrugsformål, samt en efterfølgende begrænsning i forhold til, hvad man må dyrke på slamgødede marker. 

En af grundene er, at slam på marker bidrager til spredning af tungmetaller i miljøet. De tilladte grænseværdier for skadelige stoffer så som miljøgifte og tungmetaller varierer i forskellige lande. Som eksempel kræver Sverige, at slammet skal indeholde mindre bly end de mængder, der er tilladt i Danmark. Hvis spildevandsslam bliver brugt som gødning i skoven, skal den holdes lukket for offentligheden i mindst 6 måneder bagefter. I den tid skal der sættes skilte op, der forbyder, at man plukker bær eller samler svampe og spiselige planter.

Nogle virksomheder tager afstand fra brug af spildevandsslam. Mejerikoncernen Arla skriver for eksempel i deres kvalitetsprogram til mælkebønder:

”Pga. risiko for uønskede stoffer må du ikke gøde med spildevandsslam fra offentlige rensningsanlæg eller fra private rensningsanlæg, som behandler husspildevand.

Hvad kan du gøre?

Hvis du bor i det åbne land, er vigtigt, at du tager stilling til om dit spildevandsslam også skal ende på markerne, med de følger det kan have for naturen. Hvis du vælger et 2. generations pileanlæg, genanvender pilen slammets organiske materiale, fosfor og kvælstof. Anlægget er et lukket system, og udleder derfor ikke noget spildevand til naturen. Da det ikke har en bundfældningstank, skal det ikke tømmes for slam, der så kan ende på markerne.

Læs mere om vores anlægs opbygning her.

Relaterede artikler