fbpx

Kan jeg få et Nedsivningsanlæg? – og hvad er udfordringerne?

18 jan, 2022 | Nedsivning, Renseanlæg, Spildevand

Vil du vide mere om hvordan et nedsivningsanlæg virker, hvad det koster og om du overhovedet kan få et? 

Så skal du læse med her, for der er desværre heller ikke frit valg på alle hylder når du skal vælge hvilket spildevandsrensningsanlæg du skal have. Hvilket anlæg du kan få kommer an på hvilken type påbud du har fået, hvilken renseklasse du skal leve op til og forholdende på din grund.

Vi mener det er vigtigt, at du tager din beslutning på et så oplyst og transparent grundlag som muligt. Nogle anlæg er for eksempel forholdsvis billige at etablere, men har til gengæld meget høje driftsomkostninger.

Det lyder meget besnærende at vælge det først og tit billigste løsning med et Nedsivningsanlæg, men hvor er det ’at katten ligger begravet’? – Det er nemlig ’ikke bare lige’ – Derfor har vi valgt at lave dette blogindlæg om nedsivningsanlæg.

Hvis du bare vil have den hurtige version, kan du læse om fordele og ulemper ved nedsivnings og andre anlæg her og om vores anlæg her .

 

Kan jeg få et nedsivningsanlæg? 

Man kan få påbud om at forbedre ens spildevandsrensning efter miljøbeskyttelsesloven § 30 stk. 4 eller stk. 5. Påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 30 stk. 5 er et direkte påbud om nedsivning, MEN! man sagtnes vælge et andet udledningsfrit anlæg, såsom pileanlæg og man er altså ikke tvunget til at vælge et nedsivningsanlæg. I påbuddet er renseklassen angivet, og et nedsivningsanlæg lever, lige nu, op til alle nuværende renseklasser, det vi sige O, OP, SO og SOP. Du kan læse mere om de forskellige renseklasser her .

Men før der kan gives tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg, skal der laves forundersøgelser af grundvandsstanden samt en undersøgelse af om jorden er egnet til nedsivning.

 

Grundvandsstand

Bunden af et nedsivningsanlæg skal helst placeres 2,5m og mindst 1m over højeste grundvandsstand. Grundvandsstanden på den enkelte grund skal derfor bestemmes. Dette skal gøres mellem februar og april, da det er i denne periode grundvandsstanden er højest. Hvis man ikke lever op til dette krav, kan man lavet et hævet anlæg i stedet, hvilket dog er noget mere besværligt og dyrere. – Det hedder også et jordhøjsanlæg.

 

Jordbundsforhold

Der skal udtages jordprøver og disse skal sendes til analyse for at vurdere om jorden egner sig til nedsivning. Analysen vurderer jordens nedsivningskapacitet og dermed hvor stort anlægget skal være.  For eksempel skal anlægget være større hvis jorden er en blanding af sand og silt, end hvis det er ren sandjord. Hvis det viser sig der er tale om lerjord, vil man nok ikke kunne lave et nedsivningsanlæg. Det er dog muligt at lave et jordhøjsanlæg – nedsivningsanlæg oven på jorden.  Alternativ kan man nogen steder få lov til at opgrave jorden og erstatte den med egnet sand jord, men det vil selvfølgelig påvirke prisen markant.

 

Yderligere forbehold

Derudover er der også afstandskrav til vandindvindingsanlæg, vandløb, andre nedsivningsanlæg, bygninger mm. Anlægget må desuden heller ikke placeres tæt på en skrænt, i lavninger eller i terræn der har meget fald, da spildevandet ikke må kunne sive ud af arealet. Ydermere skal man være opmærksom på man ikke må plante træer, buske eller andet med kraftigt rodnet nærmere end 3meter fra anlægget, for at undgå rødderne vokser ind i sivestrengene og stopper anlægget til.

 

 

Er det en grøn og fremtidssikret løsning?

Førhen har man primært haft fokus på om spildevandet forurener overfladevand, såsom vandløb og søer, men der er også begyndt at komme fokus på vores grundvand. Det er svært at måle og følge med i en nedsivningsanlægseffekt. Derfor vil man i nogen kommuner ikke have nedsivningsanlæg i områder med særlig drikkevandsinteresser og der er faktisk stor uenighed omkring nedsivningsanlægs faktiske evne til at rense spildevandet. I Tyskland har man taget skridtet videre, og mange nedsivningsanlæg taget ud af brug, og alle nedsivningsanlæg bliver nu registreret som potentielt forurenende. Så vi tør ikke spå om hvor længe disse anlæg stadig vil være lovlige og man skal være opmærksom på kommunen oftest kan tilbagekalde tilladelsen til anlægget hvis det viser sig de forurener og der tildeles ikke erstatning hvis det sker.

 

Hvordan virker et nedsivningsanlæg? 

Nedsivningsanlæg består af en bundfældningstank, evt. en pumpe, en fordeler-brønd eller pumpebrønd, og en mængde sivestrenge som fordeler spildevandet udover anlægget. Sivestrengene placeres i et fordelerlag som overdækkes med geotekstil og dækkes med jord.  Fordelerlaget består af vaskede nøddesten, som er med til at sikre at vandet breder sig over hele anlægget. Geotekstilen ligges ud for at forhindre jord fra jorddækningen i at trænge ned i fordelerlaget.

Ideen bag, er at spildevandet siver ned igennem jordlagene og at mikroorganismer i jordens så vil nedbryde spildevandets indhold af omsættelige stoffer. Spildevandet kan føres til og fordeles udover anlægget enten ved gravitation eller ved pumpning. Hvis nedsivningsanlægget placeres i terræn, der er væsentlig højere end afløbet fra bundfældningstanken, så skal anlægget have et pumpesystem. Generelt anbefales det dog at anvende et pumpesystem – uanset terrænhøjde, da dette giver den sikreste og mest hensigtsmæssige fordeling af spildevandet over hele anlægget.

Nedsivningsanlæg består af en bundfældningstank, evt. en pumpe, en fordeler-brønd eller pumpebrønd, og en mængde sivestrenge som fordeler spildevandet udover anlægget. Sivestrengene placeres i et fordelerlag som overdækkes med geotekstil og dækkes med jord.  Fordelerlaget består af vaskede nøddesten, som er med til at sikre at vandet breder sig over hele anlægget. Geotekstilen ligges ud for at forhindre jord fra jorddækningen i at trænge ned i fordelerlaget.

Ideen bag, er at spildevandet siver ned igennem jordlagene og at mikroorganismer i jordens så vil nedbryde spildevandets indhold af omsættelige stoffer. Spildevandet kan føres til og fordeles udover anlægget enten ved gravitation eller ved pumpning. Hvis nedsivningsanlægget placeres i terræn, der er væsentlig højere end afløbet fra bundfældningstanken, så skal anlægget have et pumpesystem. Generelt anbefales det dog at anvende et pumpesystem – uanset terrænhøjde, da dette giver den sikreste og mest hensigtsmæssige fordeling af spildevandet over hele anlægget.

 

 

Hvad koster et nedsivningsanlæg? 

Det er med nedsivning anlæg som med alle andre anlæg – Det er enormt svært at give en eksakt pris da det afhænger af den specifikke sag og de mange specifikke forhold på ejendommen. Så her vil vi komme ind på de ting du skal være opmærksom på om er med i prisen og hvilke omkostninger der kan være på sigt.

 

Etableringsomkostninger

Et nedsivningsanlæg må kun belastes med spildevand, der har været forbi en bundfældningstank. Dette begrundes blandt andet med at siveanlægget ellers vil stoppe til. Samtidig vil anlægget også skulle aftage en større mængde næringsstoffer, da en del af disse bliver tilbageholdt i bundfældningstanken. I nogen tilfælde vil den eksisterende bundfældningstank kunne blive genbrugt, men det er oftest sådan at man også skal ud at investere i en ny af disse da, den skal være CE mærket. En bundfældningstank koster 20-30.000kr. alt efter hvor mange PE den er til og om der er indbygget pumpe eller ej.

 

Driftsomkostninger

Anlægget udleder teknisk set renset spildevand, og derfor skal man betale afgifter. Der betales et beløb pr. m3, som på nuværende tidspunkt ikke er særlig stort, men vi ser desværre generelt, at kommunerne og staten forhøjer disse afgifter år efter år. Derudover skal bundfældningstanken tømmes mindst en gang om året. Prisen på dette varier en del i de forskellige kommuner, men ligger ofte mellem 800-1200 kr. pr. tømning. Ydermere skal fordelerbrønden og sivedrænene inspiceres en gang om året og sivedrænene skal også spules jævnligt (hvert 2. år), da der sker bakterievækst i rørene og omkring hullerne og der kan forekomme slamdannelser. Derudover skal man være opmærksom på at det kan være nødvendigt at overdække anlægget om vinteren for at undgå at sivestrengene fryser til. Spørg din kloakmester hvad dette vil koste.

Der er også omkostninger i forhold til pumpen, både i forhold til at denne og andre mekaniske dele skal serviceres mindst en gang om året. Samtidig koster det også noget at have pumpen kørende i strøm, hvor meget afhænger af hvor ofte den kører / hvor meget vand der udledes. Et estimat er det koster 250-500 kr. om året.

Relaterede artikler